comeback queens

flashpackerne slår til igen! men bare rolig, det er knapt så eksotisk som sidst.
Og ja der her været stilhed et godt stykke tid, men eventyret lever videre (eller det gjorde det de sidste 2 uger) – så glæd jer folkens.

Lige nu befinder vi os på hver sin side af atlanten, den ene er au pair og den anden er fotograf (hvem mon er nået længst med sin karriere? ej bare sjov, snart bliver fotografen også au pair).

Cecilia bor lige nu i massachusetts og i de sidste 2 uger har hun haft besøg fra DK (hvem mon det var?)

Se med her!

Har vi lært noget?
Ork ja! Især hvor meget vi savner at rejse, opleve alt muligt, køre rundt i daisy og skrive på bloggen hver eneste dag 🙂

oxox flashpackerne

ps. pas på, I ved aldrig hvornår vi er på den igen!

Advertisements

Creme de la creme

Vi synes det er passende, at lave et opslag over alle de ting der er blevet sorteret fra de sidste tre måneder. Så her kommer nogle ikoniske fraser og akavede billeder.

Generelt:

  • what’s the wifi password?
  • hvorfor bor vi ikke her?
  • jeg skal tisse
  • skal vi tage solcreme på?
  • jeg tjekker lige min konto
  • vi skal lave regnskab
  • jeg giver en iskage
  • ja, mor
  • ej du er blevet rød
  • vi skal huske at skrive på bloggen
  • jeg skal tisse igen

Thailand:

  • kan vi spise det her?
  • no ice!
  • sala daeng
  • Taximeter?
  • ej det er billigt
  • skal vi ikke have Pad Thai i aften?

Malaysia:

  • party party
  • good good cheap cheap

Singapore:

  • hvordan kommer vi over på den anden side af vejen?
  • skal vi tage en hop on/hop off eller bare metroen? (det var en meget lang diskussion)

Australien:

  • livet er godt i midten af verdens største kontinent…
  • tag lige et billede af mig mens jeg går
  • hvad er det for et klamt dyr?
  • fuck jeg sveder
  • jeg er klam på numsen
  • fucking fluer
  • av mit ben!
  • taxi to Hervey Bay hospital
  • husk dine flysokker

Fiji:

  • Bula!
  • hvad spiser vi?
  • jeg skal brække mig
  • må jeg få en Imodium Plus?
  • nu er der kun 2 dage til USA

USA:

  • jeg snakker lige med Jarry
  • hvor hurtigt må jeg køre her?
  • så overhal mig dog!
  • du er lidt for tæt på kanten
  • ej hvor er her smukt
  • find lige kameraet
  • vi skal lige købe nogle snacks
  • jeg skal have en is
  • det er den her vej, jeg så et skilt
  • I’ll have the same
  • det er ligesom Monte Carlo
  • man må godt overhale indenom om i USA

13054667_10206366332139934_430211381_o

… ja der er en grund til at de blev sorteret fra.

På vej

Så sidder vi i LAX efter at have kørt 5120 kilometer de sidste 3 uger. Daisy er nu afleveret tilbage. Der er er tomrum i begge vores hjerter. Vi sidder nu og tænker lidt over de sidste 3 måneder. Det er lidt vemodigt. 3 måneder er lang tid at rejse rundt, men det er godt nok gået hurtigt. Vi synes lige at vi har randt forvirrede rundt i Bangkoks gader, med en masse rent og lækkert tøj og en fyldt bankkonto. Det er ikke hvad vi kommer hjem med – og heldigvis for det.
Tænk at vi har fået den mulighed at vandre rundt i den thailandsk jungle, se verdensberømt streetart i Malaysia, nyde en drink på toppen af Marina Bay Sands hotel i Singapore, sove i swags i outbacken og flyve over Whitsundays i Australien, drikke Kava med høvdingen på Fiji og tage den ultimative roadtrip i USA. Vi har drukket Starbucks på fire kontinenter og mødt mennesker fra endnu flere; vores Facebook er blevet ret så eksotisk. Vi har lært så meget de sidste måneder (que the violins), ikke bare om verdenen omkring os, men også om selv. Hvem skulle have troet, at vi var seje nok til af fjerne en bille med fingrene og angribe en hær af myrer alene. Vi har virkelig udviklet os. Og tænkt at i har kunne følge os undervejs; håber i har nydt det 😊
Selvom det har været de skønneste 3 måneder, bliver det nu lidt rart at komme tilbage til Danmark. Men at rejse, det er vi ikke færdige med. 

Ting vi har lært de sidste 3 måneder:

  1. Ufattelig mange ting.
13052457_10209166383626660_1483116467_o
Denne sang har været en fast del af soundtracket på de lange ture. Den er vist ret aktuel lige nu…

En dag tilbage

Skud ud til Nik og Jay.

Vores sidste dag startede selvfølgelig på Starbucks. Hvorfor ikke? Og så gik det ellers mod Beverly Hills; vi skulle da shoppe på Rodeo Drive! (vinduesshoppe, altså). Vi fik endda også prøvet valet-parkering. Det var meget fint og igen følte vi os underdressed, selvom vi i dagens anledning havde taget lidt mascara på. Det kunne dog ikke narre valet-mændende. Vi nød igen i dag solen og 30 grader. Da vi ville mænge os med de lokale, valgte vi at spise frokost i en lille gårdhave, klods op af den meget dyre gade. Maden var heldigvis billig.

Efter en konfrontation med hvor få penge vi har, tog vi på en lille køretur langs Mulholland Drive, altså der hvor de rigeste af de rigeste og kendteste af de kendeste bor. Vores kæmpe graffitivarevogn passede super godt ind. Vi kørte fra det ene store flotte hus til det anden, og blev mere og mere fascinerede. Vi kom også lige til at følge efter en af de mange “spot en kendt” busser, indtil chaufføren havde opdaget os og kørte desværre ind til siden, så vi måtte overhale den. Vi fortsatte turen gennem West Hollywood og endte ved Venice Beach. Denne gang var gåturen lidt mere fornøjelig, da vejret var med os. Her nød vi stemningen og vores tredje kugleis på turen (tænk at vi kun har fået tre!?). Efter en god gåtur langs vandet tog vi atter tilbage downtown – altså The Grove. Nok det bedste sted til en afskedsmiddag med vores elskede LA. Så med tanken om at det nu var vores sidste aften, satte vi os på den dyreste restaurant af dem alle (vi kørte stilen videre fra Beverly Hills). Med udsigt over The Grove og dens famøse springvand, nød vi en lidt overbetalt pasta og prøvede ihærdigt at spotte kendte. Vi sagde farvel til The Grove med en lækker cheesecake og kørte derefter rundt i Hollywood, bare for at suge det sidste af LA til os.

Tilbage på hotellet stod det på billedeshow, vi så alle vores mange billeder igennem og sørgede over at det var vores sidste aften.

Ting vi har lært i dag: 

  1. Vi vil bare bo i Beverly Hills.
  2. Det er svært at spotte kendte.
  3. Vi vil gerne blive lidt længere

Hej igen

Da Cecilia havde lidt svært ved at komme op i morges, var det jo meget heldigt, at sengen også var en bil. Så den initiativrige Josefine kørte forsigtigt hen til den nærmeste Starbucks mens Cecilia snuede videre. Selvfølgelig med ‘Godmorgen til hele bondegården’ som soundtrack. Hvordan klarer normale mennesker sig uden en campervan?

Med fyldte maver (cream cheese bagel er bare sagen) gjorde vi klar, til den sidste del af vores episke roadtrip. Foran os lå de sidste 200 miles og Los Angeles ventede. Vi er jo ved at være garvede billister, så den bid vej tog vi hurtigt; det hjalp dog også, at fartgrænsen lå på lidt mere end 40 km/t. Før vi tjekkede ind på vores hotel, skulle vi dog lige forbi Hollywoodskiltet, som vi havde gemt til sidst. Vejen snoede sig gennem Santa Monica Mountains og endte med en udsigt over den by vi havde savnet så meget. Vi havde dog regnet med at skiltet ville være tættere på, men vi var fint tilfredse med at udnytte zoom-funktionen på kameraet frem for at hike 5 miles. Den del af turen er overstået. Vi spiste resten af vores aftensmad fra dagen før (God bless Doggy Bags) med udsigt over hele LA. En perfekt afsked.

Vi var stadig ikke klar til at tjekke ind, så vi slog et smut forbi The Grove igen. Her nød vi den længe savnede sol og en god smoothie; ægte LA-stil. Vi passede faktisk ret godt ind… Vi hoppede atter i Daisy og tømte hende for alt det lort, der havde hobet sig op de sidste tre uger. Der var lidt mere end forventet – hun er ret rummelig. Vi måtte faktisk gå af fire gange. Lidt hiking blev det dog til alligevel. Resten af aftenen stod på at få overblik over al vores shopping og aftensmad på en diner tæt på Hollywood Boulevard – selvfølgelig med en kæmpe chokolademilkshake. Der bliver ikke sparet på noget.

Ting vi har lært i dag:

  1. Hver dag burde starte med en køretur til Starbucks.
  2. Bare fordi at der står bilen max må være 7 fod for at komme igennem, er det ikke ens betydende med at der ikke er plads til en på 7,9.

Hvalsafari

Så blev det tid til at sige farvel til San Francisco og hej til 10 timers køretur langs Highway 1 mod Los Angeles. Vi startede tidligt og kørte så derop af. Tanken om de mange timers kørsel forsvandt hurtigt, da vi ramte den smukke vej langs kysten.
Vi kørte og kørte, men når man kun må køre 40-50 km/t kommer man bare ikke så langt. Vi havde netop kørt ind i vores 2. time, da et skilt til Los Angeles viste 550 km. Hold da op det gik langsomt, men flot var det.
Efter endnu flere køretimer, holdt vi en velfortjent pause, hvor vi var så heldige at kunne spotte hvaler. Så med mad i hånden satte vi os ned og så den ene hval efter den anden i havet. Vi tog en masse billeder, men det skulle nok bare opleves (de blev ikke så gode).
Med ny energi forsatte vi langs vejen og kunne nu sætte endnu et kryds i vores dyrespotter-samlingen. Efter endnu flere timer, måtte vi erkende at vi nok ikke kunne nå helt til mål, så vi fandt en Wal-Mart og gjorde holdt for natten. Vi var dog lige forbi en restaurant først. Næste gang skal vi nok skifte ud af vores lettere plettede tøj, før vi spiser på en restaurant med meget hvide duge og dømmende tjenere.

Ting vi har lært i dag:

  1. Tjek stilniveauet ud før du går ind på en restaurant.